Læsebånd

Hvordan bliver man en god læser?

Det korte svar er: ”Få udstukket et fokus (genre, hastighed mv.) og læs så 20 minutter om dagen.”

Når der er læsebånd på skolen, hænger der tavler med gode råd, bøger svæver fra loftet, bibliotekets hylder bugner med litteratur i mange genrer og eleverne læser fra morgenstunden – nogle i klasserne, andre rundt om på skolen.

Luften er mættet af stilhed, koncentration og varierende ansigtsmimikker, der afslører om børnene læser uhyggelig fiktion eller drømmer sig væk til romantiske universer. Måske fornemmes der også et gran misundelse fra ’de voksne’, for det virker absolut tillokkende at starte dagen med fordybelse i gode bøger.

Vi vil være gode læsere på Katrinebjergskolen, så det er bare med at komme i gang med gode læseoplevelser og –vaner. Både på skolen og hjemme.

         



Læsekonsulenter i PPR Aarhus tilbyder forældre Åben Rådgivning

Hvad er åben rådgivning?

Åben Rådgivning er for dig, der har et barn i 0.-10. klasse med læsevanskeligheder. 

Rådgivningen er anonym og foregår uden registrering af navn og personnummer. 
 
Der er to læsekonsulenter fra PPR og Specialpædagogik til stede i rådgivningen.
 
Vejledningen varer ca. 45 minutter.
 
I kan blandt andet bruge rådgivningen til at tale om
- Rådgivning om de problemer I oplever omkring læsning
- Lektielæsning 

Hvor skal jeg henvende mig?

Du kan bestille tid til Åben Rådgivning på telefon: 89 40 37 77
 
Hvis du har brug for tolk, skal du give besked senest 14 dage før vejledningen. 
 
Åben Rådgivning foregår på Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
 
PPR og Specialpædagogik
Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge Grøndalsvej 2, Postbox 4069, 8260 Viby J, [email protected]